Tilbud

Irmelin og Malene, klodsengle

Original price was: 600 kr..Current price is: 500 kr..

Akryl på bøgetræ
ca. 14 cm x 9 cm x 2,5 cm, 250 gram

Se beskrivelse længere nede 🔻

På lager

Beskrivelse

Irmelin er en klodsengel. Malet på 250 gram bøgetræ.

Inden Irmelin kom hjem til mig, boede hun – sammen med sine søstre – ude i skoven i et stort bøgetræ. Intet er mere grønt, end et nyudsprunget bøgetræ, og når de fløj rundt imellem bladene skete det, at de fik noget af den grønne saft på deres vinger. Det kan ses endnu, og det er næsten magisk. Det bringer håb og og en duft af forår i stuen, hvor de kommer frem.

Der boede også en solsort i træet. Den sang både morgen- og aftensang. Tidligt om foråret sang den for at fortælle, at dette var dens skov, eller det troede den i hvert fald. Senere sang den for sin kone, mens hun lå på æg. Den sang så smukt, så hendes lillesøster Malene (som du kan finde på den anden side af bøgetræsklodsen) indimellem måtte lukke øjnene.
Men da ungerne kom ud af æggene, var der ikke mere tid til at synge. Så skulle slughalsene fodres med regnorme og andre delikatesser.

Hvis du taler med, Ida og Isolde, deres søstre, kan de sikkert fortælle endnu mere fra skoven.
Du kan også prøve at spørge Malene, som du kan finde på den anden side af bøgetræsklodsen.

Og hvis du vil bruge dem som gave til dåb, konfirmation eller andet, skriver jeg gerne både navn og dato på.

Klodsengle er unikke, er med til at give en god atmosfære i rummet og kan passe ind alle mulige steder, de kan stå i vindueskarmen, på en hylde, i reolen – eller ligge hvor som helst.

 

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Irmelin og Malene, klodsengle”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *