Jeg sidder lige nu og ser ud over et magisk Vesterhav, der changerer i forskellige blå nuancer.
Pludselig får jeg øje på noget rundt tæt på kysten.
Er det en sten, der stikker op imellem de små dønninger?
Nej. Nu forsvandt den.
Men kun for et øjeblik efter at dukke frem endnu tættere på.
Det er en sæl.
Nu dykker den igen. Og denne gang dukker den op lige ud for mig.
Og så begynder den ligesom at vinke med begge sine små luffer.
Jeg vinker tilbage.
Måske er det slet ikke en sæl, måske er det en engel?
Er det derfor min krop fyldes af fred og glæde?
Engle er Guds budbringere. Kærlighedens budbringere.
Og på en eller anden måde til stede i al min kunst.
