Beskrivelse
Mine klodsengle begyndte med, at min mand kom hjem med en pose træklodser, som han havde fundet i en bunke byggeaffald på Frederiksberg. “Kan du bruge dem til noget?” spurgte han.
Skrot har altid fascineret mig. Kender du Hjerting Kirke ved Esbjerg, som er udsmykket med skrot-kunst af Robert Jacobsen?
Den er absolut et besøg værd!
Robert Jacobsens figurer er af jerne. Disse klodser var af træ. De var skønne at holde i hånden. Men de var ru, og der skulle mange gange sandpapir til, før de var tilgængelige.
Dernæst skulle de grundes – og stadig anede jeg ikke, hvad de skulle blive til.
Jeg begyndte at lege med farver og fingre. Det stod på i flere dage, før der pludselig en dag dukkede en engel frem.
Siden er flere kommet til. De fleste af klodserne ville have engle på begge sider!
Det er svært at følge med og få dem alle sammen lagt op her på siden. Derfor tilbyder jeg dig en lykkepose med 4 forskellige engle fordelt på 2 eller flere klodser til en samlet værdi af mindst 1.200 kr.
Eksempel på en klodsengel med engle på begge sider.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.