Beskrivelse
Hør himmelsus i tredie time!
Det lyder sært for hver især,
vindklokker gir sig til at kime
med Helligånden – ganske nær.
I guldskær daler Himlens due
på pinsemorgens grønne vind,
og Åndens ild i purpurlue
igennembrænder vore sind!
DDS 285,1
Sådan skriver Jørgen Gustava Brandt i sin smukke Pinsesalme, som jeg kom i tanker om, da denne ikon var færdig.
Det er bygget op som en triptykon.
I det sorte felt i midten ser du den sølvfarvede Helligåndsdue over det gyldne kors.
På den højre sidefløj ser du tre personer. Måske de sammen som man også ser på ikonen Good Friday?
Man ser også tre ildtunger, et andet af Pinsens symboler
‘Himmelsus’ er en del af en serie på tre ikoner. Sammen med Good Friday og Tro, Håb og Kærlighed udgør den en helhed – samtidig med at hver enkelt ikon også er et kunstværk for sig.
Salmen fortsætter i øvrigt således:
2
Så mærk det synge gennem blodet!
Hør Helligåndens fællessprog!
Det genoprejser hjertemodet
og lutrer sjælen i et fog.
Ved Guds forladelse alene
kom vi omsider til os selv.
Så føl, miraklet må forene!
Se, flammen går fra sjæl til sjæl!
Så mødes fremmede i gensyn,
så glemmes lede, nid og nag.
Vort broderskab er uden hensyn.
Vort had fordamper pinsedag.
Her slettes sporet efter døden,
fortrydelsens og angstens byld!
– Stor tak! – For troen er fornøden,
at vi kan leve med vor skyld.
Her er vi lige, hvor vi bænkes
og løfter sindets tomme skål,
så Kristi nåde nu må skænkes
til Åndens fest i bredfuldt mål.
Forsoner i vor brødes soning!
Dit rige står iblandt os her,
og med passionens skjulte kroning
er ingen sjæl alene mer!
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.