Beskrivelse
Ikoner kaldes vinduer til Himlen.
‘I dag skal du være med mig i Paradis’ er fremstillet som en triptykon. Sidefelterne består af slagmetal ætset med eddike. Hvor der er hvidt, er metallet helt ætset væg, og hvor der er gyldent, er det stadig tilbage. De blå og turkise områder opstår, når jeg standser processen midt i ætsningen.
I det sorte midterfelt ses tre kors, et stort i midten og et mindre til begge sider.
Det hedder i Lukasevangeliet, at også to andre, to forbrydere, førtes med ud for at blive henrettet sammen med Jesus. Og da de kom til det sted, som kaldes Hovedskallen, korsfæstede de ham og forbryderne dér, den ene på hans højre og den anden på hans venstre side. (Luk 23:32f).
Og videre hedder det: Den ene af de forbrydere, som hang dér, spottede ham og sagde: »Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!« Men den anden satte ham i rette og sagde: »Frygter du ikke engang Gud, du som har fået den samme dom? Og vi har fået den med rette; vi får kun løn som forskyldt, men han har intet ondt gjort.« Og han sagde: »Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige.« Og Jesus sagde til ham: »Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.«(Luk 23:39-43)
De ord har du også lov til at høre som sagt til dig!
Det skal denne ikon minde dig om.
Se også min ikon Good Friday.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.