Påskemorgen, 15×15 cm

650 kr.

Encausticart
15 cm x 15 cm x 2 cm

Se beskrivelsen længere nede 🔻

På lager

Beskrivelse

Påskemorgen, den første dag i ugen, inden solen var stået op, kom Maria Magdalene ud til graven, og hun så, at stenen var flyttet fra graven  (Joh 20:1ff).

Hun havde stået under korset den lange fredag. Hun havde set, hvor de havde lagt ham, og søndag morgen, mens himlen lyser rødt – lige inden solen står op – søger hun ud til graven. Hun venter at finde den døde; men han er der ikke. Stenen er væltet fra og han er opstået.

Denne ikon minder os således om, at døden aldrig er det sidste.. Og at uanset hvor store sten, der synes at spærre din vej til livet, så er ingen så store, at Jesus ikke kan flytte dem, så morgenlyset kan nå dig.

‘Påskemorgen’ er udformet som en triptykon  Midterfeltet er sort og danner baggrund for et gyldent kors. Under korset står et menneske. Kunne det være dig?

Sidefelterne er udført som encaustic. Det er en flere tusindeår gammel maleteknik, hvor der males med indfarvet bivoks, som smeltes på et strygejern. Jeg har her valgt voks i gule, røde og orange nuancer, de farver som netop ofte præger himmelen lige før solopgang. Dermed opstår den skarpe kontrast mellem nattens mørke og morgenrøden, og det viser os, at lyset ER stærkere end mørket.

Se også ikonen Hvid og Rød.

 

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Påskemorgen, 15×15 cm”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *