Beskrivelse
Har du lagt mærke til, at ‘Maria in Florence’ – ligesom de fleste af mine kvinder – ikke har nogen arme?
Det er ikke bevidst.
Jeg opdagede det selv ved et tilfælde: Men de har jo ingen arme?
Jeg havde malet kvinder længe, før jeg opdagede det, at de ingen arme har.
Ikke fordi de ikke måtte; men de var der bare ikke.
Og forhindrer ikke Maria in Florence i at gribe barnet, som er på vej ind i favnen på hende.
Men har hun ingen arme, så har hun til gengæld et par små, hvide vinger på ryggen.
Barnet har grønne vinger.
På de fleste af mine malerier har personerne nemlig vinger.
Har du lagt mærke til det?
Jeg tror, det er fordi jeg ser dem som engle.
Engle kan jo være så mange slags…
Jeg tror dog kvinden her er mere end en engel, for mig er hun Jomfru Marie, Guds moder.
Hvis du ser en anden mor, er det helt i orden.
Og så kommer barnet flyvende lige ind i favnen på hende.
Netop sådan er det jo.
Vores børn kommer flyvende lige ned i favnen på os.
Børn er og bliver en gave ❤️
Måske har du også lyst til at se mit maleri Liv
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.