Ups…70×50 cm 🇩🇰

Beskrivelse

Det var min mand, der foreslog denne tittel: Ups.

Jeg har jo aldrig en idé, inden jeg begynde på et maleri. Mens fødslen står på, er jeg bare i det. Det sprøjter med maling indenfor og udenfor lærredet. Jeg vender og drejer det. Holder pause. Pauser er vigtige. I det hele taget og i mine maleprocesser er det nok det allervigtigste. Pauser på en time, en dag, et år…

Maleprocessen

Derfor har jeg også altid mindst tre malerier under vejs af gangen, så jeg altid kan give slip og gå videre til det næste. Det er også i pauserne, det meste sker. Ja, nogle gange maler et maleri sig selv færdigt i pauserne. Og i hvert fald ødelægger jeg ikke noget; mens jeg har lagt maleriet fra mig. Når jeg så vender tilbage til det, ser det nogle gange helt anderledes ud, end da jeg slap det. Og sådan bliver jeg ved. Måske 100 gange. Derfor får mine malerier så mange lag.

Tror du på engle? Det gør jeg. Og jeg tror, der er en engel, der nogle gange maler videre, mens jeg vender ryggen til. Og englen er dygtigere end mig. Derfor må jeg stille lærredet fra mig, så han kan komme til.

En dag dukkede hende her så frem af de mange lag. Lidt bly, lidt forskrækket måske, eller i hvert fald overrasket over sin lille topmave. Hvor kom den fra?

Johannes V. Jensen

Og det fik min mand til at tænke på Johannes V. Jensens roman, Bræen, hvor to børn levede alene i skoven. I løbet af vinteren begyndte pigens mave at vokse. Det kunne de jo ikke forstå, og så sagde drengen: Mon ikke det er alle de brombær, du spiste i sommer?
Ups!

Her ser du en anden med en endnu større mave.
Er hun mon lige så forbavset?