Beskrivelse
Vil du lege med os?
Man siger, at lige børn leger bedst.
Personerne på maleriet her er alt andet end lige. Til venstre i billedet har vi en pompøs kvinde med stor hat, kindrødt, læbestift og blåt og grønt på øjnene. Dertil kommer flagrende gevandter i alle regnbuens farver og en tilbagelænet, måske lidt sofistikeret holdning.
Overfor hende står to personer. Forrest en spidsmus-agtig mand med røde bukser, en lidt klovneagtig gul trøje med polkaprikker og dertil præstekrave, der måske også viser hen til fuglen med samme navn.
Bag ham ser vi en bleg kvinde i blå kjole. Hun læner sig ind mod manden, der læner sig frem mod den sofistikerede. Og mens han gør det, strækker han hånden med et lysende rødt æble frem imod hende. Men hun lukkerøjnene, som ville hun sige: Tror du jeg vil have dit rådne æble? Tror du jeg gider lege med dig?
I det fjerneste højre hjørne hænger noget, der kan minde om en jordklode. Og måske det i virkeligheden er nøglen til maleriet?
Det kunne også have været en fredsdue, og måske er det en fredsdue – med lysende blå vinger.
I det nederste højre hjørne, ser du en lyserød tulipan.
Og hvad vil jeg side med dette maleri, ‘Vil du lege med os?’
Jeg vil sige, at hvis ikke vi får lært at lege med mennesker fra andre dele af kloden. Hvis vi tror, at vi er bedre end de andre, og bliver ved at indrette vores liv på deres bekostning, så er jeg bange for, at vores børn og børnebørn ikke bliver ved med at kunne plukke tulipaner om foråret.
–
Og så skal du da også lige have en blomsterikon.





Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.