Beskrivelse
På mange af mine malerier er der to personer.
Men Señorita Amarilla er i stand til at gå alene. Og stå alene! Hu har ikke brug for nogen at støtte sig til.
Har du det?
Som du måske ved, så maler jeg om vinteren i Sardina del Norte, en lille fiskerby, hvor der kun tales spansk. Det påvirker nogle gange de navne, som jeg giver mine malerier, som for eksempel denne lille dame, som jeg ikke var i tvivl om skulle hedde Señorita Amarilla. Direkte oversat betyder det frøken gul. Og det er selvfølgelig inspireret af hende gule kjole.
Men hun er jo ikke spansk med det røde hår, vil du måske sige. Nej, det er hun måske ikke. Og så alligevel. Der er faktisk en hel del spaniere, der farver deres hår rødt. Ikke så flot rødt som dette. Når solen skinner på det, falmer det hurtigt og bliver lyserødt.
Señorita Amarilla er malet i lag på lag på lag… Måske fornemmer du det, når du betragter kjolens gule bærestykke? Det gør processen meget langsommelig; men det giver dybde og stoflighed til det lille maleri, så det med sin blindramme næsten er bliver et lille møbel – klar til at rykke ind i et hjørne af stuen.
Se også Roja, en sorthåret veninde til Señorita Amarilla.
Jane Gang –
Ung pige i gult- sol og sommer.
Pga håret vil jeg kalde hende “Jytte” 🌻