Beskrivelse
Randi er lidt sin egen. Hendes skifer er så flot, så jeg har ladet noget af den stå råt. Og midt i den rå skifer har jeg boret et hul. Dels som en detalje for at fremhæve det rå look, og dels som en mulighed for et søm, hvis hun skal op at hænge.
Randi er således lidt mere rå end de andre skifer-engle. Og samtidig er hun også både fræk og feminin.
Skiferpladen, som hun er malet på, har i millioner af år ligger gemt i jordens indre.
I 1842 kom hun så højt til vejrs som tagsten på Det nordatlantiske fyrtårn i Hanstholm.
Her lå hun og så skibe sejle ind og ud. Natten til den 11. januar 1975 så hun en polsk trawler forliste i yderhavnen. 17 blev reddet og 10 druknede for øjnene af de mange mennesker, der stod på land og så til, men intet kunne gøre. Det var den største tragedie på denne del af Vestkysten, siden det russiske moderskib “Tukan” forliste ud for Hanstholm 23. februar 1967 med 52 mand.
Men da Hanstholm Fyr i 2014 fik nyt tag, blev Randi kasseret og smidt ned. Jeg fandt hende og samlede hende op. Først kunne jeg ikke se, at det var hende; men da jeg fik maling på fingrene, dukkede hun lige så stille frem.
Her ser du Ester, en af hendes veninder fra tiden på Fyret.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.