Beskrivelse
Kender du ‘Oda i Garderoben’?
Hvor har jeg mange gange lyttet til Kjeld Ingrisch, når han synger om hende, Elvira, Hans og negerportieren Nero i den lille smukke vise, ‘Vandkunstens lille Cafe‘.
Elvira sidder og spiller
i Vandkunstens lille cafe –
fra fingerspidserne dundrer
tung og ulidelig ve.
Elvira sidder og elsker
violinisten Hans
og lægger sit unge hjerte
i tango og brudedans.
Og Hans fortolker sin attrå
i strøg langs en kattetarm
og stirrer mod garderoben,
skiftevis kold og varm
for Oda i garderoben
ejer hans sjæl og sind.
Han knuger trist instrumentet
ind mod sin ensomme kind.
Og Oda i garderoben
sukker et lydeligt suk
og spejler sig længe i spejlet
og syns, hun er egentlig smuk,
men tårer og vågne nætter
har gjort hendes teint lidt bleg –
for Nero, negerportieren,
kigge! en anden vej.
Og Nero, negerportieren,
står og ser fornem ud,
men hjertet vånder sig heftigt
under hans sorte hud,
han blotter sin smertes dybde
i taxabil-fløjtens fløjt
for Nero, negerportieren,
elsker Elvira højt.
Og sådan er ringen sluttet,
og sådan blev fire led
samlet i tragisk orden
af en drilagtig smed:
Hans, Oda, Elvira og Nero
er ikke så sjældne at se –
de lever ikke alene
i Vandkunstens lille cafe.
Her kan du se Elvira.
Oda er født i Hanstholm på et lækkert, tykt højkvalitets lærred.
Og som en særlig finish, er kanten prydet med gyldent slagtetal.
Det giver et både råt og sart udtryk.
Dorthe Gram –
Åh, hvor er hun skøn!
Og du kan tro, jeg kan huske ‘Oda i garderoben’ 🙂