Beskrivelse
Kærlighed gør flyvende
Kærligheden tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt… (1. Kor 13:7)
og så gør den tilsyneladende også flyvende.
Næste alle har prøvet at være forelsket. Det siges at det er en sygdom. I Stine Askovs bog ‘Nøjsomheden‘ beskrives det, så enhver vist kan spejle sig i det. Ofte tror vi, når vi er ramt, at det er kærlighed. Som Stine Askov fremstiller det, fremgår det tydeligt, at det er det ikke. Forelskelse er selvcentreret. Den handler om MIG. Jeg tror, at det handler om den anden. Det gør det ikke. Men det gør kærlighed.
Om personerne her på billedet er ramt af forelskelse, eller det er kærlighed, kan være svært at sige. Men egentlig er det også forkert spurg, for kærlighed – i hvert fald kærlighed imellem mennesker – bliver man ikke ramt af. Den er som et langsomt voksende træ. Den begynder som et lille frø, spirer og skyder blade. År for år går rødderne dybere og dybere, og kronen tager til i omfang. Det styrkes og hærdes i modgang og blæst. En dag sætter det knopper, der bliver til blomster – et helt flor. Og måske kommer der æbler…
Herren her har plukket et. Han bringer det til sin elskede. Sammen stiger de op over byens disede, regnvåde tage, for det gør vi, når kærligheden bærer os.
Her ser du et andet par, som også er tæt ved at lette









Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.