Franske anemoner, 30×30 cm 🐟

Beskrivelse

‘Franske anemoner’

“Hvad kan vi hjælpe dig med?” spurgte ekspedienten.
Hun havde lange, lyserøde negle. Hvad gjorde hun mon, for at de ikke skulle knække? Var de aldrig i vejen, når hun bandt blomster? Eller pakkede dem ind? Hun havde bestemt ingen have derhjemme. Man kunne ikke ordne have med så lange negle. Jeg kiggede på mine egne negle. De var sorte og korte. Men jeg bed dem ikke. Nej, det gjorde jeg aldrig. Men jeg prøvede nogle gange at rense det sorte under neglene af med min hjørnetand. Min mor kunne ikke lide det. Hun ville ikke have det. Der var meget, min mor ikke ville have. Hun ville heller ikke have, at jeg kom for sent hjem. Og nu var klokken igen blevet for mange…

“Hvad kan vi hjælpe dig med?” gentog ekspedienten.

“Jeg skulle have nogle blomster til min mor. Har I fresia?”

Min mor elskede fresiaer. Måske mest på grund af duften. Hun elskede også orkideer. Det var ikke på grund af duften, for det havde de ingenting af. Jeg kunne ikke lide fresiaer. De mindede mig om sygehuset. Der fik min mor altid fresiaer. Når vi var på besøg, blev de sat ind på stuen. ellers stod alle blomsterne på et rullebord ude på gangen.

“Vi har både gule, blå og hvide fresiaer. Hvor mange skal du have? Og skal du have grønt imellem?”

Hun tog én af hver farve op i hånden. De lyste om kap med hendes negle. Jeg hadede fresiaer. De duftede af gamle damer og Kijaffa. Pludselig fik jeg øje på en spand med blomster i mange farver, orange og røde, gule, blå og lilla. Blomsterhovederne var runde og fine, og de struttede af liv og velvære.

“For 25 kr. af dem dér,” sagde jeg og pegede.

“Vil du hellere have franske anemoner, så skal du sandelig også få det. Dem vil din mor helt sikker også blive glad for!”

Det var nu snart to timer siden, jeg skulle have været hjemme. Men det gjorde ingenting. Mor ville blve glad for anemonerne. Og måske ville far male dem.

Men måske kan du bedre lide valmuer?