Fru Sørensen 🐟

1,000 kr.

Original skiferkunst fra Det nordatlantiske fyrtårn i Hanstholm.

Ca 40 x 20 cm

Læs Fru Sørensens historie længere nede 🔻

 

På lager

Beskrivelse

Kender du fru Sørensen. Hun er en fighter. Det er hende, der får det hele til at hænge sammen. Selvfølgelig hjælper hr. Sørensen også. Men i sidste ende er det hende, det hele hænger på: børn, børnebørn, mad, rengøring, gaver, ferier…
Det er derfor, hun ser så træt ud. Hun er træt. Hvis ikke det var fordi, hun havde vinger, havde hun aldrig klaret det. Men nogle gange synes hun, at vingerne er for små. Selv opfatter hun faktisk sig selv som en blæksprutte. Men hun er en engel. Og det har hun nogle gange brug for at høre.

Fru Sørensen er ved at være gammel. Det er efterhånden milioner af år siden, den skifer, hun er malet på, blev dannet dybt i jordens indre. I 1842 blev den lagt på taget af Det nordatlantiske fyrtårn i Hanstholm.
Her lå hun i storm og stille og skuede ud over Vesterhavet. Hun så skibe sejle ud og skibe komme i havn.
Natten til den 11. januar 1975 så hun en polsk trawler forlise i yderhavnen. Af en besætning på 27 mand blev de 17 reddet af en helikopter fra Aalborg. Resten druknede for øjnene af de mange mennesker, der stod på land og så til, men intet kunne gøre. Det var den største tragedie på denne del af Vestkysten, siden det russiske moderskib “Tukan”s forlis ud for Hanstholm 23. februar 1967 med 52 mand.

I 2014, da fyrtårnet fik nyt tag, blev hun kasseret og smidt ned fra taget. Her fandt jeg hende en morgen i det dugvåde græs. Jeg så ikke straks, at det var hende; men da jeg fik maling på fingrene, begyndte hun at dukke frem.

Hun havde også to af sine døtre med på taget, Musica og hendes Lillesøster..

 

 

 

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Fru Sørensen 🐟”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *