Beskrivelse
Fiola er noget helt specielt.
Dels er hun unik derved, at hun ude til venstre på forsiden har fået noget af den gamle tagstens-belægning fra Fyrtårnet med sig. Og så er det også noget særligt, at hun har et strengeinstrument.
Siden 1842 har hun ligget og spillet på taget af Det nordatlantiske fyrtårn i Hanstholm.
Hun har spillet mens skibe er sejlet ud og andre er kommet ind.
Natten til den 11. januar 1975 fandt hun de dybe toner, da en polsk trawler forliste i yderhavnen. 17 blev reddet og 10 druknede for øjnene af de mange mennesker, der stod på land og så til, men intet kunne gøre. Det var den største tragedie på denne del af Vestkysten, siden det russiske moderskib “Tukan” forliste ud for Hanstholm 23. februar 1967 med 52 mand.
Men egentlig går hendes historie meget længere tilbage, til da den skifer, hun er malet på, for milioner af år siden blev dannet ii jordens indre.
Da Hanstholm Fyr i 2014 fik nyt tag, blev alle de gamle, historiske skifer kasseret. Jeg kunne ikke lade være med at samle nogle af dem op. Hvad jeg ville med dem, vidste jeg ikke. Men jeg havde maling på fingrene, og lidt efter lidt begyndte små engle at dukke frem. Nogle med vinger – andre uden. Alle har de en historie at fortælle for den, der har ører og hjerte.
Her ser du en anden skifer – med dobbeltportræt.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.