Beskrivelse
Ester er opkaldt efter den forældreløse jødiske pige, der blev ført til Persien som krigsfange, men endte med at blive dronning. Du kan læse Esters historie i Esters Bog i Bibelen.
I 1842 flyttede hun op på taget af Det nordatlantiske fyrtårn i Hanstholm.
I storm og i stille har hun ligget og skuet ud over Vesterhavet. Hun har set skibe sejle ud og skibe komme i havn. Hun har oplevet både 1. og 2. Verdenskrig.
Natten til den 11. januar 1975 så hun en polsk trawler forlise i yderhavnen. Af en besætning på 27 mand blev de 17 reddet af en helikopter fra Aalborg. Resten druknede for øjnene af de mange mennesker, der stod på land og så til, men intet kunne gøre. Det var den største tragedie på denne del af Vestkysten, siden det russiske moderskib “Tukan”s forlis ud for Hanstholm 23. februar 1967 med 52 mand.
Men i 2014, da fyrtårnet skulle have nyt tag, blev hun kasseret og smidt ned, og jeg fandt hende en aften, mens solen farvede både himlen og havet rødt. Jeg fik ikke øje på hende lige med det samme. Men da jeg fik maling på fingrene, dukkede hun langsomt frem..
Her ser du en af hendes veninder fra tiden på Fyrtårnet.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.