Beskrivelse
‘Du og jeg’ udtrykker den inderlige kærlighed og forbundethed, der ofte findes imellem en mor og hendes barn.
Bemærk, hvordan kærligheden er i centrum og fordrejer proportionerne. Moderskødet, hvor barnet kommer fra, er helt uforholdsmæssigt stort, og dette fremhæves yderligere af de store gule og blå tern.
At ternene netop blev gule og blå er en støtteerklæring til Ukraine, hvor mere end 1000 børn blev slået ihjel under Ruslands invasion, og atter mange er blevet kidnappet fra institutioner og bortadopteret til russiske forældre.
Tilsvarende er barnets arm også alt for lang. Det understreger samhørigheden. Barnet ved, hvor det hører til, og ingen skal få lov at skille dem ad. Du og jeg!
Derfor fik barnets kjole – eller trøje – også kærlighedens røde farve.
Og her ser du et maleri af en anden moder – måske på flugt?
Helle –
Endnu et stærkt maleri. Dejlige farver og symbolik. Man får virkelig fornemmelsen af hvor stærkt båndet er mellem mor og barn.