Bryllup i Tivoli

10,300 kr.

Akryl på lærred, 80 cm x 120 cm x 4 cm

Tilsendes fragtfrit i DK med 14 dages fuld returret.

🔻Beskrivelse længere nede

Ikke på lager

Kategorier: ,

Beskrivelse

Så blev der bryllup i Pantomimeteateret i Tivoli. Harlekin fik sin Columbine.

Vi sad på bænken og så det hele. Promenadeorkesteret spillede i baggrunden. Enkelte snefnug var begyndt at dale ned fra fra den skytunge himmel. På bænken foran sad en familie fra Kina. Far og mor og to børn. Faderen bar høj hat og pelsforet kåbe. Kan man også få brug for det i Kina? Moderen havde det blåsorte hår opsat og fyldt med lak, så det stod helt stift og holdt faconen uden at bevæge sig. De små snefnug, der landede, blev liggende som hvide prikker – uden at smelte.

Børnene kedede sig tilsyneladende. Uanset hvor mange gange Pjerrot faldt på halen, fangede det ikke deres opmærksomhed. Heller ikke Harlekin, når han hvirvlede rundt for at erobre Columbine. Men da påfuglen kom spankulerende med sin lange hale slæbende efter sig, vågnede de op, prikkede hinanden på skuldrene og gjorde store øjne.

Og da Harlekin til sidst holdt bryllup med sin Columbine, var der næppe nogen af dem, der opdagede det.
Men vi gav hinanden et ekstra klem og mindedes, da vi for mange år siden en strålende sommerdag fik hinanden.

Og her ser du et andet kærestpar.

 

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Bryllup i Tivoli”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *