Azula 🐟

650 kr.

Original skiferkunst fra Det nordatlantiske fyrtårn i Hanstholm.

Ca 15 x 12 cm

Du kan læse Azulas historie længere nede 🔻

 

På lager

Beskrivelse

Denne engel har jeg kaldt Azula. Jeg e så fascineret af hendes store blå vinger. De fleste fyrtårns-engle har små vinger – eller ingen vinger. Azulas vinger er store og blå. Og med det røde hår, den gule kjole og de blå vinger, udgør hun en hel farvecirkel. Azul er det spanske ord for blå. Måske har hun sine rødder i Spanien, da den skifer, hun er malet på for milioner af år siden blev dannet i jordens indre.

Men siden 1842 har hun ligget som tagsten på Det nordatlantiske fyrtårn i Hanstholm.
I storm og i stille har hun skuet ud over Vesterhavet. Set skibe fra hele verden sejle forbi.
Natten til den 11. januar 1975 så hun en polsk trawler forlise i yderhavnen. Af en besætning på 27 mand blev de 17 reddet af en helikopter fra Aalborg. Resten druknede for øjnene af de mange mennesker, der stod på land og så til, men intet kunne gøre. Det var den største tragedie på denne del af Vestkysten, siden det russiske moderskib “Tukan”s forlis ud for Hanstholm 23. februar 1967 med 52 mand.

I 2014, da fyrtårnet fik nyt tag, blev Azul – ligesom de andre gamle, historiske skifer – smidt ned fra taget. Da jeg samlede hende op, var hun ikke så synlig som nu. Men da der kom farver på skiferen, dukkede hun frem.

Her ser du Asta, én af hendes veninder fra fyrtårnet.

 

 

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Azula 🐟”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *