Beskrivelse
Anemone er et unikt maleri. Der findes ingen magen til hende.
Men hvordan kan man få et unikt maleri til under 1.000 kr?
Det korte svar er, at det kan man, fordi det ligger mig på hjerte, at mine malerier kommer ud i alverden, og at alle skal have råd til at købe dem.
Det lidt længere svar er, at hun har en helt speciel tilblivelsesproces.
Når jeg maler større malerier, får jeg vældig ofte rigeligt med maling på lærredet. Det er nødvendigt, fordi min måde at male på medfører, at jeg giver slip og mister kontrollen. Det er her mystikken kommer ind. Så længe, jeg vil bestemme, sker der ingenting. Men når jeg giver slip, kommer englene, og så er det underet kan ske.
Anemone er et produkt af sådan et under. Da lærredet på mit sidste maleri var rigtig godt fedtet til, og det hele sejlede, tog jeg et stykke kraftigt akvarelpapir og lod det suge op af den overskydende maling. Og dette skete ikke én gang, men igen og igen. Nok nærmere 10 eller 20 gange. Og pludselig fik jeg øje på Anemones flotte, blå hår. Og så manglede der næsten kun et par øjne, en næse og en mund.
Hvilke tanker kalder hun frem hos dig?
Til mig kom dette digt af Kaj Munk.
DEN BLÅ ANEMONE
1. Hvad var det dog der skete?
Mit vinterfrosne hjertes kvarts
må smelte ved at se det,
den første dag i marts.
Hvad gennembrød den sorte jord
og gav den med sit søblå flor
et stænk af himlens tone?
Den lille anemone,
jeg planted dér i fjor.
2. På Lolland jeg den hented,
et kærtegn fra min fødeø.
Så gik jeg her og vented
og tænkte, den må dø;
den savner jo sit skovkvarter,
sin lune luft, sit fede ler;
i denne fjendske zone
forgår min anemone,
jeg ser den aldrig mer.
3. Nu står den der og nikker
så sejerssæl i Jyllands grus,
ukuelig og sikker
trods ensomhed og gus,
som om alverdens modgang her
har givet den et større værd,
en lille amazone
og dog min anemone
som søens bølge skær.
4. Hvad var det dog der skete?
Mit hjerte koldt og hårdt som kvarts
det smelter ved at se det
den første dag i marts.
Jeg tænkte: “Evigt skiltes ad
min sjæl og glæden”, da jeg sad
i vint’rens grumme done.
Nu gør min anemone,
mit hjerte atter glad.
5. For denne rene farve
den er mig som en vårens dåb,
den la’r mig nyfødt arve
en evighed af håb.
Så bøjer jeg mig da mod jord
og stryger ømt dit silkeflor,
en flig af nådens trone.
Du lille anemone,
hvor er vor skaber stor!
Hvis du skriver hvad du ser ude under ‘Anmeldelser’, er du med i månedens udtrækning af 8 kunstkort.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.