MALERIER

Malerier kan noget! Forleden solgte jeg et maleri til et ægtepar for hvem kunst, boligindretning og livsstil betød meget. De lod mig vide, hvilke kendte kunstnere, de allerede havde på væggene, og nu skulle der findes noget, der matchede. En god time senere, gik de fornøjede ud af døren med et af mine maleri i favnen.

Dagen efter kom de igen. Hvad nu, tænkte jeg? Men de var nødt til at have et mere, sagde de. Og inden ugen var gået, havde de købt fem malerier. Da gik det op for mig, at billederne derhjemme med de kendte kunstnere var litografier bag glas og ramme. Det er fint nok med litografier; men malerier kan noget andet, noget mere.

Synes du, at malerier er dyre, så begynd med et lille. Året efter får det måske en makker, og så er din malerisamling begyndt.

Viser 1–9 af 54 resultater

Viser 1–9 af 54 resultater