Beskrivelse
Sæterjenten blev født en sommer. Dagene var lange, nætterne var lyse; ja, det blev faktisk slet ikke mørkt.
Jeg var på Prestegården i Vigmostad. Vi havde lige haft en ignitiansk retræte, og nu stod weekenden, eller helgen, som de siger deroppe, i sjælemaleriernes tegn. Der var ti forventningsfulde deltagere. Nogle havde været med på retræten, andre kom blot for at være med på sjælemalerierne, som jeg kalder mine malerkurser. Og sådan kalder jeg dem fordi det er mit ønske, at deltagerne skal flytte deres opmærksomhed fra hovedet og ned i hjertet, ind i sjælen – og lade den være vejviser for processen.
Jorunn havde gjort klar i kapellet, stillet borde op og dækket dem med papir.
At holde malerkursus i et kapel – eller rettere en kirke, er en fantastisk oplevelse. På alteret stod de smukkeste blomster. På væggen bag ved glimtede de hundredevis af prismer i alle regnbuens farver, når solen klokken 12 stod højest på himlen.
Når jeg holder kurser, har jeg altid også et lærred selv, så jeg kan vise, hvad jeg mener, med det jeg siger. Hvad mit lærred skal blive til, ved jeg aldrig inden tiden, sådan er det med alle mine malerier. Og på den sidste dag dukkede hende her så frem, sæterjenten var blevet født. Eller er det en Alf?
Her ser du hendes veninde.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.