Beskrivelse
Siden 1842 har denne kæreste-skifer ligget som tagsten på Det nordatlantiske fyrtårn i Hanstholm.
I storm og i stille har dette kærestepar skuet ud over Vesterhavet. De har set skibe sejle ud og skibe komme i havn.
Natten til den 11. januar 1975 så de en polsk trawler forlise i yderhavnen. Af en besætning på 27 mand blev de 17 reddet af en helikopter fra Aalborg. Resten druknede for øjnene af de mange mennesker, der stod på land og så til, men intet kunne gøre. Det var den største tragedie på denne del af Vestkysten, siden det russiske moderskib “Tukan”s forlis ud for Hanstholm 23. februar 1967 med 52 mand.
Men egentlig går skiferens historie meget længere tilbage til da den for milioner af år siden blev dannet ii jordens indre.
I 2014, da fyrtårnet fik nyt tag, blev alle disse gamle, historiske skifer kasseret og smidt væk. Jeg kunne ikke lade være med at samle nogle af dem op. Hvad jeg ville med dem, vidste jeg ikke. Men jeg havde maling på fingrene, og lidt efter lidt begyndte små engle at dukke frem. Nogle med vinger – andre uden. Alle har de en historie at fortælle for den, der har ører og hjerte.
Her ser du et par andre fyrtårns-engle.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.