Beskrivelse
Hvordan har du det med balloner? Ballona er ret glad for dem. Især de røde. Hendes mor troede, at hun ville vokse fra det; men det gjorde hun ikke. Ballona er nemlig ikke helt ung. Der er milioner af år siden, den skifer, som hun er gjort af, blev dannet i jordens indre.
I 1842 flyttede hun op på taget af Det nordatlantiske fyrtårn i Hanstholm.
Her har hun ligget og i storm og stille skuet ud over Vesterhavet. Hun har set skibe sejle ud og skibe komme i havn.
Natten til den 11. januar 1975 så hun en polsk trawler forlise i yderhavnen. Af en besætning på 27 mand blev de 17 reddet af en helikopter fra Aalborg. Resten druknede for øjnene af de mange mennesker, der stod på land og så til, men intet kunne gøre. Det var den største tragedie på denne del af Vestkysten, siden det russiske moderskib “Tukan”s forlis ud for Hanstholm 23. februar 1967 med 52 mand.
Men i 2014, da fyrtårnet skulle have nyt tag, blev hun kasseret og smidt ned; men jeg fandt hende. Lige straks så jeg ikke, at det var hende. Men da jeg fik maling på fingrene, dukkede hun langsomt frem..
Her ser du en af hendes veninder fra tiden på Fyrtårnet.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.